English
+45 6133 2404
kontakt@familesygepleje.dk

Baggrund

Dansk Selskab for Familie Sygepleje, DSFS blev etableret ved en stiftende generalforsamling på Syddansk Universitet den 28. maj 2013. Baggrunden for etablering af DSFS var, at der i november 2012 blev afholdt et møde med henblik på at spore interessen for, og erfaringer med udførelse af familiesygepleje på landsplan. Der viste sig at være overordentlig stor interesse for temaet hvorfor man på dette møde etablerede Dansk Netværk for Familiesygepleje og det blev besluttet at afholde en workshop den 19. april 2013. Der deltog 86 sygeplejersker fra hele landet i workshoppen, hvor der var bred enighed om at etablere et Dansk Selskab for Familiesygepleje.

 

Fra patientperspektiv til familieperspektiv.

Traditionelt set har man inden for sundhedsprofessionerne overvejende haft fokus rettet mod patienten og hans/hendes muligheder og behov for selv aktiv at deltage i sit eget sygdomsforløb.  Undersøgelser viser, at familieinddragelse i forhold til behandling, pleje og rehabilitering har en understøttende effekt på behandlings- og plejeresultater. Man har imidlertid ikke på samme vis haft en tradition for at involvere familien i behandlings- og plejeforløb.

I lighed med patienten er familien også på flere måder belastet eller i krise, hvorfor det er vigtigt, at man i sundhedsvæsenet afsætter den nødvendige tid til familien og sørger for, at personalet har de rette kompetencer til at møde denne opgave professionelt. Sygdom og sundhedsproblemer hos et familiemedlem påvirker de øvrige familiemedlemmer. Familierelationerne forandres og familien udsættes for belastninger når rollerne forandres i forbindelse med et sygdomsforløb og den ene f.eks. påtager sig ansvaret for et andet familiemedlems pleje og behandling. Hvis familien ikke får den støtte som efterspørges kan involveringen resultere i øget fysisk og psykisk belastning, overgreb og forsømmelser på længere sigt.

 

Dansk Selskab for Familie Sygepleje Copyright © 2024
Powered by 1-domain.dk